Bliv medlem af

Infanteriet i København

Vil du have en fritid med mening?

Hos Infanteriet i København får du mulighed for at skærpe dine færdigheder i et professionelt og aktivt miljø, opleve et unikt fællesskab og udvikle dig både personligt og som soldat.

ANSØG NU
InfKbh billede

Hvem er vi?

Infanterikompagni København (INF KBH) er et af Danmarks største og mest aktive infanterikompagnier.

Vi består af engagerede delinger, hvor læring og udvikling af soldaterfærdigheder altid er i fokus.

Vores erfarne instruktører og førere på alle niveauer stiller krav, fordi vi er en vital del af beredskabsstyrken og skal være klar til at løse opgaven.

Mange af vores soldater har en værnsbaggrund, men det er ikke et krav. Det vigtigste er et stærkt engagement, viljen til at gøre en forskel og lysten til at passe på Danmark.

Hvis du søger et seriøst og dynamisk kompagni i vækst, er INF KBH stedet for dig.

InfKbh billede

Hvad laver vi?

Vores vigtigste opgave som infanterikompagni er at stille med en veluddannet, forberedt og pålidelig enhed, der kan indgå i både nationale og internationale beredskabsopgaver.

I INF KBH træner vi blandt andet:

  • MOUT BY (kamp i bebyggede områder)
  • Skovkamp
  • Kamp fra stilling
  • Enkeltkæmperfærdigheder
  • Taktik på gruppe- og delingsniveau
  • Skydning og fysisk træning
  • Førstehjælp

Vi lægger stor vægt på kvalitet og realisme i alle vores øvelser.

Hos INF KBH er der plads til både erfarne og nye soldater, så længe du er motiveret og klar til at gøre en indsats.

InfKbh billede

Hvorfor skal du engagere dig?

I en usikker tid kan du gøre en reel forskel hos INF KBH. Vi frigør Forsvaret til andre opgaver og står klar som reaktionsstyrke, når samfundet har brug for os.

Vores medlemmer viser deres vilje til forsvar netop i en tid præget af usikkerhed – og vi gør en mærkbar forskel!

Der kan være mange grunde til at stille op, men det afgørende spørgsmål er: Hvad vil du gøre i en usikker tid, når Danmark har brug for dig?

Bliv kontaktet af Infanteriet

Vil du med i det grønne?